Ekkoet runger stadig efter Tove Ditlevsen

Hun bar helt sin egen, Tove Ditlevsen. Og hun var samtidigt foregangskvinde for en hel masse, især kvinder, i dansk litteratur og åndsliv. Hendes skrevne ord, både poesien, romanerne og hendes essays er ofte selvbiografiske og fortæller om hendes eget liv som sensitiv kvinde, opvokset, som hun var, i et råt miljø. Hendes værk har inspireret et hav af yngre kvinder til selv at kaste sig ud i et kunstnerisk virke.

I Danmark er Tove Ditlevsen et ikon i kvindelitterær sammenhæng. Ja, faktisk i litterær sammenhæng i det hele taget. Hun er ikke til at komme uden om, lige meget hvor man er i den litterære verden. Tove Ditlevsen er fast pensum i folkeskolen og på universiteterne. Hendes forfatterskab har en kolossal betydning den dag i dag, til trods for at det nu er 45 år siden hun tog sit eget liv. Hun var en ener i dansk litteratur.

Sit eget materiale

Gennem stort set hele forfatterskabet tager Tove Ditlevsen udgangspunkt i sit eget liv og sine egne oplevelser. Fra barndommen på Vesterbro i København, som var præget af fattigdom og hårdt miljø, til voksenårene, med skilsmisser og svære forhold til mænd. Det er et utroligt følsomt forfatterskab, som virkelig mange af datidens, og i øvrigt også nutidens, kvinder kunne identificere sig med.

Tove Ditlevsen satte i den grad sig selv på spil, trods hendes skrøbelige sind og psyke. Det har uden tvivl taget hårdt på Tove Ditlevsen at være så meget på og så åben om skyggesiderne i hendes eget liv. Hun redigerede også en brevkasse i Familiejournalen, hvor kvinder skrev og spurgte hende til råds. Her lagde hun ikke fingrene imellem og flere citater fra brevkasseårene huskes stadig og er blevet klassikere.

Hårdt liv med misbrug

Tove Ditlevsen skånede ikke sig selv. Der var meget alkohol og stoffer i hendes liv. Flere gange måtte hun på afvænning. Dette misbrug har formentlig været medvirkende til at forværre hendes ustabile psykiske helbred. Hun led af svære depressioner og endte med at tage sit eget liv, blot 58 år gammel. Et fyrtårn i dansk litteratur døde for egen hånd i 1976.